11
submitted 6 months ago by [email protected] to c/[email protected]
12
submitted 6 months ago by [email protected] to c/[email protected]
8
submitted 6 months ago by [email protected] to c/[email protected]
12
submitted 6 months ago by [email protected] to c/[email protected]
[-] [email protected] 10 points 7 months ago

Der er ret mange der lever fra lønseddel til lønseddel og bare forbruger de penge de har på kontoen. Prøv at tage på indkøb i et storcenter efter lønningsdag. Hvis vi ikke havde feriesystemet ville de - og deres børn - aldrig komme på ferie.

11
submitted 7 months ago by [email protected] to c/[email protected]
14
submitted 8 months ago by [email protected] to c/[email protected]
[-] [email protected] 11 points 8 months ago* (last edited 8 months ago)

“Vi skal ikke hjem. Vi skal videre”

“Danmark til Ejderen”

På en måde tænker jeg ikke et valgsprog med reference til gud vil give så meget mening i dag. Jeg tænker i stedet et valgsprog med reference til “folket” vil give bedre mening. Vi må se…

13
submitted 8 months ago by [email protected] to c/[email protected]
14
submitted 8 months ago by [email protected] to c/[email protected]
21
submitted 8 months ago by [email protected] to c/[email protected]
[-] [email protected] 11 points 8 months ago

Kontrakterne er af forskellig længde. Alt efter, hvornår personen blev ansat. Med bilag svinger kontrakterne med at være på mellem 40 og 70 A4-sider.

(…)

»Det er ganske omfattende aftaler. En stor del af teksten er skrevet på engelsk, og det er juridisk meget kompliceret. Det er tydeligt, at de delvist er udformet til amerikanske forhold. Derfor er det meget svært for personer, som skriver under på de her ansættelseskontrakter, at vide, hvad de forpligter sig til og giver samtykke til«, siger Lena Maier Söderberg. Så store dele af ansættelsekontrakterne er taget direkte fra amerikanske kontrakter og overført til Sverige uden hensyn til lokale forhold og svensk lovgivning?

»Ja, kun dele af teksten er tilpasset svenske love. Resten er baseret på amerikansk lovgivning, og det vil formentlig ikke være gyldigt ved en svensk domstol. Men hvis man skriver under, så tror man måske, at man skal følge det, der står i aftalen«.

Især to punkter skiller sig ud. I kontrakterne er der både en konkurrence- og en hemmelighedsklausul, fortæller Lena Maier Söderberg.

»En ansat, som stopper hos Tesla, må ikke i seks måneder lade sig ansætte i et konkurrerende firma. Den her type konkurrenceklausuler findes på det svenske arbejdsmarked, men de anvendes i forhold til personer, som sidder på forretningshemmeligheder og har indsigt i firmaets udvikling og markedsstrategier. Altså den type af information, som faktisk er hemmelig og fortrolig«, siger chefjuristen og tilføjer:

»Men det her handler jo om bilmekanikere, som ikke har adgang til forretningshemmeligheder. Og det bliver ganske svært for en mekaniker at finde et andet job på en arbejdsplads, som ikke betragtes som konkurrerende. Det kan få store konsekvenser for den enkelte mekaniker«. Desuden er der altså også en klausul om fortrolighed.

»Ansatte skriver under på en hemmelighedsklausul, som gælder for evigt. Du må aldrig afsløre information, som handler om Tesla. Der er en økonomisk bøde på et halvt års løn, hvis du bryder denne klausul. Samtidig fremgår det ikke klart, hvad man ikke må afsløre. Det virker, som om det kan være alt muligt«, siger Lena Maier Söderberg.

Hun peger på, at det er i strid med hovedreglen på det svenske arbejdsmarked, hvor man skal kunne anvende den viden og erfaring, som man har fået i sit tidligere job. Undtagelsen er lønmodtagere i en høj stilling, der har en viden, som kan skade virksomheden og dens forretning.

22
submitted 8 months ago* (last edited 8 months ago) by [email protected] to c/[email protected]

Kontrakterne er af forskellig længde. Alt efter, hvornår personen blev ansat. Med bilag svinger kontrakterne med at være på mellem 40 og 70 A4-sider.

(…)

»Det er ganske omfattende aftaler. En stor del af teksten er skrevet på engelsk, og det er juridisk meget kompliceret. Det er tydeligt, at de delvist er udformet til amerikanske forhold. Derfor er det meget svært for personer, som skriver under på de her ansættelseskontrakter, at vide, hvad de forpligter sig til og giver samtykke til«, siger Lena Maier Söderberg. Så store dele af ansættelsekontrakterne er taget direkte fra amerikanske kontrakter og overført til Sverige uden hensyn til lokale forhold og svensk lovgivning?

»Ja, kun dele af teksten er tilpasset svenske love. Resten er baseret på amerikansk lovgivning, og det vil formentlig ikke være gyldigt ved en svensk domstol. Men hvis man skriver under, så tror man måske, at man skal følge det, der står i aftalen«.

Især to punkter skiller sig ud. I kontrakterne er der både en konkurrence- og en hemmelighedsklausul, fortæller Lena Maier Söderberg.

»En ansat, som stopper hos Tesla, må ikke i seks måneder lade sig ansætte i et konkurrerende firma. Den her type konkurrenceklausuler findes på det svenske arbejdsmarked, men de anvendes i forhold til personer, som sidder på forretningshemmeligheder og har indsigt i firmaets udvikling og markedsstrategier. Altså den type af information, som faktisk er hemmelig og fortrolig«, siger chefjuristen og tilføjer:

»Men det her handler jo om bilmekanikere, som ikke har adgang til forretningshemmeligheder. Og det bliver ganske svært for en mekaniker at finde et andet job på en arbejdsplads, som ikke betragtes som konkurrerende. Det kan få store konsekvenser for den enkelte mekaniker«. Desuden er der altså også en klausul om fortrolighed.

»Ansatte skriver under på en hemmelighedsklausul, som gælder for evigt. Du må aldrig afsløre information, som handler om Tesla. Der er en økonomisk bøde på et halvt års løn, hvis du bryder denne klausul. Samtidig fremgår det ikke klart, hvad man ikke må afsløre. Det virker, som om det kan være alt muligt«, siger Lena Maier Söderberg.

Hun peger på, at det er i strid med hovedreglen på det svenske arbejdsmarked, hvor man skal kunne anvende den viden og erfaring, som man har fået i sit tidligere job. Undtagelsen er lønmodtagere i en høj stilling, der har en viden, som kan skade virksomheden og dens forretning.

13
submitted 9 months ago by [email protected] to c/[email protected]
9
submitted 9 months ago by [email protected] to c/[email protected]
[-] [email protected] 13 points 9 months ago

Jeg har fundet ud af at der max kan stå 5 i telefonkø til vores lægehus. Ellers får man “alle linjer er optaget”. Dvs. de har ikke nok linjer hvor de kan stå at spille ventemusik.

Resultatet er at man ringer op hvert 10’ende sekund i håbet om at blive den næste der får lov at komme ind i køen. Jeg nåede i dag at ringe op til dem 28 gange hvorefter jeg stod 13 minutter i den rigtige kø. Man starter altid som nummer 5 i køen når man endelig kommer igennem.

[-] [email protected] 11 points 9 months ago

Jeg krydser så meget fingre for at det her inspirerer ansatte i andre lande - fx Tyskland.

[-] [email protected] 13 points 10 months ago

Black friday er en god anledning til at unsubscribe fra alverdens nyhedsbreve man er kommet til at tilmelde sig ved online køb.

[-] [email protected] 8 points 10 months ago

Jeg synes nu ikke deres app er så skod, men ja det er træls. Endnu mere træls bliver det når vi sikkert også bliver tvunget til at logge ind. Se det sidste minut af sidste uges bagedyst hvor værterne var blevet tvunget til at bringe en servicemeddelelse om login, hvilket virkede helt malplaceret.

Jeg tror de er rigtig bekymrede internt i DR om hvordan det her bliver taget, og det er derfor de kun tager så små skridt adgangen. Fx forsinkelse af Genstart med 1 dag.

[-] [email protected] 8 points 11 months ago

Hvilken lobbyorganisation mon ansætter ham? Dansk Industri? Bæredygtigt landbrug?

[-] [email protected] 11 points 1 year ago

Blander Musk sig netop ikke i krigen på denne måde?

Det viser desuden hvorfor den slags infrastruktur ikke bør styres af oligarker, og at vores stater har spillet fallit når et privatselskab har så meget magt.

[-] [email protected] 9 points 1 year ago* (last edited 1 year ago)

“Meget lempelig” er vist op til hvem der ser på det. Men interessant nok at læse om hvad de gør syd for grænsen. Fx at man må dyrke op til 2 planter derhjemme. Den slags små skridt må da også være spiseligt for en hel del danskere.

Vi diskuterer kun total forbud vs. legalisering, aldrig muligheder der ligger ind i mellem.

[-] [email protected] 13 points 1 year ago

En af årsagerne til, at Danmark bliver ved at have så store overskud på betalingsbalancen, er, at danskerne får mindre i løn end folk i andre lande, der leverer det samme, påpeger Thomas Thygesen.

Forskellen mellem Danmark og de andre lande er nu så stor, at man kan give mere i løn uden at slette konkurrencefordelen, vurderer han.

»Når man har betalingsbalanceoverskud på over 10 procent af bnp, siger man, at konkurrenceevnen er for god, og med et aktuelt overskud på omkring 14 procent er vores konkurrenceevne simpelthen alt for god«, siger chefstrategen og fortsætter:

»Sagt med andre ord: Vores arbejdere leverer for meget for deres løn i forhold til arbejdere i andre lande. Der er plads til, at man kan give mere i løn«.

[-] [email protected] 9 points 1 year ago

Man betaler skat når man har en indtægt og det er også en indtægt at arve. På den måde er arveafgiften meget lav i forhold til anden indtægtsskat.

Det er meget rimeligt og er, som du også skriver, med til at sørge for at vi ikke ender i den situation vi har været i med adel og herremænd, dvs. rige dynastier, hvor man fødes ind i en umådelige rigdom og kan vælge at undlade at arbejde, hvis man ikke vil det.

view more: next ›

dybber

joined 1 year ago