Dapper-Process-8065 at 2024-03-27 13:06:32+00:00 ID: kwsj4fv
Jeg tror at de den bedste gave i kan give dem, specielt da i bor langt fra hinanden, er at besøge dem og dele sorgen sammen mens i er der.
Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.
Dapper-Process-8065 at 2024-03-27 13:06:32+00:00 ID: kwsj4fv
Jeg tror at de den bedste gave i kan give dem, specielt da i bor langt fra hinanden, er at besøge dem og dele sorgen sammen mens i er der.
ArmadilloTop9000 (OP) at 2024-03-27 13:08:13+00:00 ID: kwsjd29
Jeg tænker måske, at de helst vil være alene på selve dagene, så vi ikke kommer og bryder ind i deres privatsfære 🥺 Men jeg ved det jo ikke.
De bor ca 5 timer væk, så det er ikke blot til en kop kaffe, tænker jeg.
Particular_Run_8930 at 2024-03-27 13:41:03+00:00 ID: kwsobu2
Spørg. Det er ikke unormalt at man som forældre til et dødt barn oplever at folk trækker sig. Nogle gange af misforstået hensyn, nogle gange sikkert fordi man ikke ved hvad man skal sige. Samtidigt kan det være rigtig svært at finde overskud til selv at række ud som sørgende.
Så kom med et konkret forslag som de kan sige ja eller nej tak til. Og gør det klart at i ikke bliver kede af det hvis de hellere vil noget andet.
ninja2718 at 2024-03-27 14:05:12+00:00 ID: kwss9wx
Det her.
Folk trækker sig instinktivt. Det er en naturlig reaktion, fordi det er svært at forholde sig til bekendte, som står i den der frygtelige situation. Noget af det bedste, du kan gøre er at anerkende, at de er helt de samme personer som før - det har bare været mega uheldige og været ude for noget grimt, som ikke er deres skyld.
Sig til dem, at I kommer og har dessert med (eller hvad I nu synes giver mening) og med et P.S. om, at det er helt ok, hvis det siger nej eller kommer med ændringsforslag.
beluga1968 at 2024-03-27 13:44:37+00:00 ID: kwstwzh
Bare spørg dem om de ønsker besøg på dagen, eller om de gerne vil være alene. Selv hvis de takker nej, sætter de sikkert pris på jeres betænksomhed :-)
Eastofeden73 at 2024-03-27 13:07:01+00:00 ID: kwsj6tu
Vis at I ved, at det stadig fylder meget hos dem, og at I ikke er bange for at tale om det med dem. At han altid vil være deres barn, og at han og hans fødselsdag altid vil betyde noget for dem.
Når I ses, kan I jo evt. selv nævne, at I tænker, at det (stadig) er en svær tid for dem, nu hvor hans etårs fødselsdag nærmer sig. Og lade dem fortælle og tale om ham, hvis de har lyst til det.
På selve fødselsdagen er jeg sikker på, at jeres venner vil blive glade for et kort, hvor I skriver, at I tænker på dem på denne dag og de næste svære dage. Og måske en lille buket blomster med kortet, så jeres venner også de følgende svære dage kan kigge på blomsterne og glæde sig over, at de midt i deres store sorg har så betænksomme venner.
Alle burde have venner som jer!
ArmadilloTop9000 (OP) at 2024-03-27 13:09:09+00:00 ID: kwsjhvq
Det var et godt input og også lidt i stil med det, jeg selv havde tænkt.
Longjumping_Pin1231 at 2024-03-27 13:18:26+00:00 ID: kwskux0
Den er svær for det kommer helt an på hvordan de selv takler det.
Taler de åbent om deres søn,eller bliver det pakket ind?
Kør på kirkegården med dem med en fin ting til graven,og så måske en god middag efterfølgende.
Nogle bekendte jeg har mistede deres datter da hun var 6 måneder.
De taler åbent om hende og fejrer også hendes fødselsdag hvert år,det gør det faktisk enormt befriende at kunne tale med dem om deres datter.
Det har ihvertfald lært mig en del om ikke at være så forskrækket for at tale om døden,for det kan næsten ikke blive værre.
Fine-Database7716 at 2024-03-27 12:59:35+00:00 ID: kwsi4ec
Av for søren...
Har dine venner evt. nogen andre i kan spørge om hvordan de har det? Jeg tænker mest bare for at bekræfte at de har brug for hjælp - det kunne jo være at de også gerne vil ha lov til at bearbejde deres sorg i fred.
Men ellers, så en privat middag og et løfte om at du er frisk på at ligge øre til hvis de gerne vil snakke om det, og ligeledes et løfte om at du kan stå til rådighed med en skulder at græde på hvis nødvendigt?
ArmadilloTop9000 (OP) at 2024-03-27 13:02:34+00:00 ID: kwsijyq
Vi er allerede i tæt dialog med dem løbende og har mange gange udtrykt vores kondolencer og hjælp. Skriver og ringer løbende til dem for at “tjekke ind”.
Vi kan på ingen måde sætte os ind i deres situation og vil derfor ikke gøre noget forkert 🥺
Eastofeden73 at 2024-03-27 13:16:59+00:00 ID: kwskn5m
Det lyder som om, at I allerede er på rette spor!
KosmonautMikeDexter at 2024-03-27 13:02:28+00:00 ID: kwsijho
Det er et hensynsfuldt råd, men som en der har været tæt på venner i en lignende situation, så kan jeg sige at det sidste folk har brug for, det er at høre "jeg er her, hvis du får brug for det" eller "sig til hvis der er noget jeg kan gøre". For de har brug for dig, men de har ikke energi til at sætte ord på hvordan, og det bliver endnu et krav de skal leve op til.
Send dem en buket blomster, giv dem chokolade, inviter dem på middag, lav dem en lasagne, tag ud at bowle. Det er næsten ligegyldigt. De bliver glade for omsorgen uanset
Aluanne at 2024-03-27 13:34:58+00:00 ID: kwsndfa
Jeg vil opmuntre jer til at spørge dem direkte. Der er så megen berøringsangst omkring død og sorg herhjemme, at rigtig mange oplever det næsten som om at ens omgangskreds ignorerer ens sorg eller isolerer een.
"Hej venner. Med lilleblips fødselsdag der kommer snart, så tænker vi at det nok kunne blive hårdt. Hvis i har lyst, så vil vi rigtig gerne fejre ham med jer. Vi kommer med maden og et lys vi kan tænde ved stranden/skoven/haven. Hvis i helst bare vil være alene, så skal i bare vide, at vi er her og vi tænker på jer i denne her tid, som vi ved må være rigtig svær"
Noget a la det.
partyinmyDnDparty at 2024-03-27 13:41:23+00:00 ID: kwsodsz
Den her taler sandheden
VeniVidiWhiskey at 2024-03-27 15:29:26+00:00 ID: kwt714h
Fik næsten tårer i øjnene af den besked. Det ville uden tvivl være en god måde at støtte dem på, uden at de føler sig forpligtede eller at man selv trænger sig på
kutnatsen at 2024-03-27 13:46:04+00:00 ID: kwsp4px
Jeg ville spørge dem hvad de har brug for. Og så hjælp dem på den måde som giver mening. De har sikkert ikke overskud til selv at spørge eller udtrykke hvad de har brug for. Tror ikke man på nogen måde skal være berøringsangst, det er noget de altid skal leve med og som er en del af dem.
Har selv en søster som mistede en et årig for 10 år siden, og noget af det som de satte allermest pris på var hjælp til praktiske ting som mad, rengøring, pasning af andre børn osv. Så måske noget som det kunne være muligt ?
IYELLALOTTOO at 2024-03-27 13:11:46+00:00 ID: kwsjvey
Tænker måske gerne de vil være sig selv den dag eller bruge den med nære familiemedlemmer og så kan I være der og besøge dem, alle andre dage. Jeg synes det er fint at sende en buket eventuelt med lidt chokolade for at sige, at I tænker på dem.
Tjenestepigen at 2024-03-27 15:28:56+00:00 ID: kwt6xxe
Jeg kan kun råde om, hvad jeg selv ville gøre. Men ville nok give sende en lille blomst.
Jeg har ikke oplevet, at miste et barn, men en forældre i en tidlig alder. Og midt i sorgen, kunne jeg ikke mærke glæde.. men årene efter, kan jeg alligevel mærke, hvor meget det stadigvæk betyder for mig. Og hvor sødt det var af folk, at sende blomster, chokolade og vin. Bare det at udvise omsorg, forståelse og kærlighed, betyder uendeligt meget.
Du kan også skrive til dem, at du tænker meget på dem på denne dag.. og at du tænder et lys for deres søn.
dolphinmoccasins at 2024-03-27 15:24:33+00:00 ID: kwt65nw
Vi mistede vores barn lige før termin. Det betød meget for mig, at andre huskede hendes fødselsdag - uanset om der kom blomster, en sms eller lignende. Bare det at I husker det, betyder helt sikkert uendeligt meget for jeres vennepar!
dolphinmoccasins at 2024-03-27 15:26:39+00:00 ID: kwt6j71
Kom faktisk lige i tanke om endnu en ting, som vi blev meget rørte over. Vi fik en ‘barnets bog’ dedikeret til dem som mister et barn. Den hedder vist noget med Aftenstjerne.
mshanne at 2024-03-27 14:13:24+00:00 ID: kwstnha
Fortæl dem at I ved dagen nærmer sig, og at I tænker det må være en svær dag for dem og om de har lyst til at I ses en af dagene omkring.
Redlax at 2024-03-27 14:37:26+00:00 ID: kwsxs1d
Anerkend det, snak med dem om hvad de har lyst til I gør for dem. Det er et de vigtige emner at kommunikerer omkring og virkelig måde hinanden. Både for at fjerne tabuet at snakke om døden, men også for I kan hjælpe og støtte hinanden. Også på sigt og hvis rollerne en dag skulle vendes, så er der præcedens for at tale om det. Hvilket jeg selvfølgelig håber aldrig sker, men livet har sine nedture og det er rart at blive mødt med forståelse og kærlighed, i stedet for fortvivlelse og ensomhed.
Snifhvide at 2024-03-27 14:40:55+00:00 ID: kwsye2g
Spørg, om de vil fortælle jer om barnet, og hvad de oplevede. En af de ting, der har gjort mest ondt, efter at vi mistede vores ene datter, er at folk undgår at tale om det. Jeg formoder, at de er bange for at gøre en ked at det, men sorgen er der jo alligevel. At høre folk anerkende, at ens barn var der, betyder uendeligt meget.