For et par måneder siden knækkede rygraden fuldstændig sammen...jeg købte min første 3D printer efter at have overvejet det i flere år, men altid talt mig selv fra det igen. Nu gik den så ikke længere. Men NØØØØJ det er en fed hobby jeg har fået mig.
Jeg hoppede på et BF tilbud og købte en billig kina-printer til endnu billigere penge end normalt. Fik en printer til 1400kr med et bygge areal på 230cmx230cmx250cm (BxDxH). Den virkede rimeligt godt med det samme, så det var jo fedt. Jeg havde fortalt mig selv, at det bare skulle være et nemt setup hvor jeg ikke skulle hyper-nørde og modificere den i smadder. Det holdt jeg så kun i små to uger.
Den virkede jo OK, 200mm/s max print hastighed og fin kvalitet, med 4000mm/s2 acceleration, ganske pænt for den type printer (coreXZ/bedslinger), men det måtte kunne gøres bedre tænkte jeg. Efter et par måneder med fifleri, sene aftener og usandsynligt meget frustration og eufori, har jeg nu fået den op på 500mm/s med 11000mm/s2 acceleration uden at skifte noget hardware på den (har dog tilføjet lidt)..."printer goes BRRRR", jeg er vild med det.
Nu klør det så lidt i fingrene for at købe en printer mere, og jeg kigger på lidt mere opensource printere som Voron. Det der skulle have været et fint lille billigt værktøj jeg bare kunne bruge, er ved at blive en altomfattende hamrende dyr hobby, og min kone er ikke helt vild med det 😅