Fra artiklen:
»Det [om vi overhovedet får den besparelse, vi taler om] er en helt regulær bekymring«, svarede Frederik Nordentoft, kontorchef i Kommunernes Landsforening.
»Nogen skal kontrollere, om den kunstige intelligens nu også kommer ud med rigtige resultat. Og det kommer til at ligge ude i cyberspace, så vi skal også bruge sikkerhedseksperter til at sikre data. Der er etiske spørgsmål, der skal håndteres og der er en masse jura på vej fra EU«, forklarede han.
Sine Nørholm Just, professor på Roskilde Universitet, supplerede:
»Al den forskning, jeg kender til, viser desværre, at kunstig intelligens ikke sparer arbejdskraft«.
Anders Kofod-Petersen, AI-professor på Norges tekniske universitet, har været involveret i en del konkrete projekter, hvor der er kommet en gevinst på bundlinjen. Men han er overordnet enig:
»Når man putter en ny dippedut ind i en organisation, ændrer hele organisationen sig. Du kan spare noget det ene sted, men så skal du bruge noget ekstra support et andet sted og en ekstra jurist et tredje sted«, siger Anders Kofod-Petersen.
Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) er imidlertid ikke overbevist:
»Jeg vil stadigvæk tro, at kunstig intelligens har potentiale til at gøre ting mere effektivt og dermed også spare ressourcer. Kunstig intelligens kan jo netop det unikke med at hjælpe med den tunge administration«, siger hun.
Godt at se, at ministeren er fuldstændig iskold overfor forskernes erfaringer :-)