Tonen har altid været hård på nettet din.... pikansjos!
Feddit.dk
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
Ej, tal dog ordentligt, din tølper.
Fuuuck diiig maaaannd
Jeg føler jeg har misset en eller anden reference 😅
Hold selv kæææææft!
Tal for dig selv, Røvfirkant!
Jeg ved ikke om jeg synes det generelt er blevet værre for nyligt men på /r/Denmark skete der helt sikkert en ændring de seneste par år.
I sidste ende kommer det an på hvor man går hen. Fx kan man ikke forvente meget af Facebook, hvor der nærmest ingen moderation er. Reddit har historisk været lidt bedre pga. effektiviteten af frivillige mods, men med protesten tidligere på året tror jeg mange af de dedikerede mods er væk og det kommer til at have en påvirkning.
Jeg håber selvfølgelig vi kan gøre det bedre her. Jeg tror personligt nøglen er langsom, kontrolleret vækst samtidig med udbredt og proaktiv moderation der sikrer at toneoverskridelser bliver taget i opløbet, inden det bliver et problem. På den måde kan man langsomt integrere nye brugere i den måde kommunikationen skal foregå på.
Folk har det med at følge strømmen, så det handler om at få den gode tone fra starten og aldrig give slip på den. Så kan folk ligesom lære af hinanden og følge hinandens eksempler. Det er i hvert fald min teori.
Hvis i har nogle forslag til hvordan man ellers kan gøre det bedre må i gerne sige til.
Bare det at man ikke kan oprette sig her uden at lave et lille skriv til dig gør en del tror jeg. Så er man allerede lidt investeret og kan ikke bare oprette en ny bruger hvis man bliver smidt ud.
Altså sådan som fediverset virker, så kan du altid bare oprette en masse brugere på en anden instance.
Jeg har fx ikke skrevet noget til nogen for at blive oprettet.
Altså sådan som fediverset virker, så kan du altid bare oprette en masse brugere på en anden instance.
Det kan man ikke "bare". Hvis en instans pludselig har en masse brugere der spammer bliver den jo defederated.
Ja, helt enig. Men jeg mente nu mere til behovet for at være toxic på Lemmy.
Det er nemt at oprette en ny bruger, hvis man bliver banned, fordi man kan oprette den i en anden instance.
Jeg synes det kommer meget an på, hvor man lige for forvildet sig hen. De fleste communities har nogle holdninger, hvor folk, hvis de ytres, virkelig går til stålet. Eksempelvis Hamas-Israel konflikten
Det har været sådan længe.
I sidste ende var det det, som gjorde, at jeg ikke orkede at være mod på r/Denmark længere.
Når folks argumenter slipper op, så er der kun tilbage at gentage højere og tilføjet grimme gloser. Det bliver trættende i længden.
Eller at trawle igennem brugeres kommentarer/opslag andre steder, og så gå efter dem i stedet. Samme på Facebook hvor man, i nogle tilfælde, kan pløje igennem folks profiler for pinlige billeder, tåkrummende livsbegivenheder, eller ytrede holdninger som man ikke er enig i.
Var Nationen ikke lige lukket? Pøblen skal jo være et sted ;)
Tror det kommer an på hvor man er og hvad der diskuteres.
Jeg synes at tonen på den danske Reddit var langt bedre end den gennemsnitlige tone på danske fora, men det er blevet værre på det seneste. Der har også været en sindssygt stor stigning i antallet af medlemmer på /r/denmark begyndende fra Corona, og jeg tror helt klart at der er en sammenhæng mellem det og den dårlige tone. Jo flere mennesker, jo større strøm af indhold hvor afsenderen ikke har lagt specielt meget arbejde i det. Jeg ser også generelt dårligere tegnsætning og grammatik på /r/denmark i forhold til tidligere, og meget større anvendelse af ikke-ASCII emojis på sådan en Facebook-agtig måde, hvilket personligt får mig til at dømme afsenderen som mindre intelligent.
meget større anvendelse af ikke-ASCII emojis på sådan en Facebook-agtig måde
Jeg synes dog også man skal være lidt forsigtig med at dømme for hurtigt, især pga. brug af emojis. Det var et helt meme på Reddit at emojis var "dårlige" og brugte man dem blev man downvoted.
Jeg er ret sikker på at det stammer fra en lidt nederdrægtig elitisme på Reddit, som desværre var til stede tit. Emojis dårlige, emoticons gode osv. uden nogen synderlig god grund til hvorfor.
Jeg synes faktisk vi skal blive bedre til at bruge emojis 🙂. De tjener et godt formål med at angive tonen, som uden emojis nemt kan misforstås.
Jeg synes dog 🙂 er uhyggelig, og jeg har aldrig brugt den uironisk.
Jo, det er blevet værre.
Der er muligvis en sammenhæng til corona epidemien, som på uforklarlig vis har resulteret i mere aggressiv adfærd generelt og at befolkningen er blevet dummere. Det gælder også selvom de ikke har haft sygdommen. Det er altså ikke hverken sygdommen eller vaccinen, men den ændring som er sket i samfundet undervejs.
Jeg tror det er stresssymptomer, der gør at folk får kortere til handling, herunder også i sproget. Om det er corona eller ej, så er der sket mere i løbet af de sidste tre år end der gjorde i de forrige ti. Så bliver man lidt ligeglad.
Men hvordan ændrer man på det?
Vi smutter og bruger Lemmy. Mange er måske bange for at brugerbasen ikke er stor nok men personligt vil jeg hellere have 10% af brugerbasen fra reddit end en alle de ligegyldige og grimme kommentarer. Diskussioner bliver ikke nødvendigvis bedre af mængden af deltagere.
Jo jo det er jo dejligt at bruge Lemmy selv, men jeg er stadigvæk bekymret for den udvikling der sker på Facebook og Reddit mv., som jo desværre påvirker en stor del af befolkningen.
De fleste af mine bekendte lurker kun på sociale medier fordi de er direkte bange for at blive svinet til offentligt. Der er altså mange voksne mennesker som ikke tør sige deres mening offentligt, fordi tonen er blevet så hård. Det er nærmest blevet tabu i mine vennegrupper at poste noget som helst på Facebook, fordi det kun er galninge som skriver derinde.
Det er ikke mit personlige problem, som jeg kan løse ved bare at skride. Det er et samfundsproblem. Det ville være passende hvis de rigtige nyhedsmedier brugte lidt tid på at oplyse befolkningen bedre i stedet for timelange vejrudsigter og sport sport sport.
Based.