Forskning og Videnskab

En ny membranteknologi, udviklet og testet af forskere på Aalborg Universitet, kan være svaret på fremtidens udfordringer med at sikre rent drikkevand i Danmark. Teknologien adskiller sig fra traditionelle metoder ved at benytte varme i stedet for tryk til at filtrere vand, hvilket muliggør brug af spildvarme og solenergi. Denne proces er ikke kun effektiv i at rense vand, men tillader også udvinding af værdifulde mineraler som litium fra havvand og tungmetaller fra industrielt spildevand.

Cejna Anna Quist-Jensen, lektor og hovedforsker bag projektet, påpeger, at teknologien kan opnå op til 90% rent vand sammenlignet med de 50% fra eksisterende systemer, og at den er modstandsdygtig over for problemer som tilstopning, der ofte påvirker traditionelle membraner. Caroline Kragelund Rickers fra Teknologisk Institut understøtter forudsigelsen om, at Danmark i fremtiden vil blive nødt til at rense drikkevand på grund af stigende forurening og bedre målemetoder, som afslører tilstedeværelsen af skadelige stoffer.

Den store udfordring fremover bliver at opskalere og implementere teknologien på stor skala, da det kræver investeringer og løbende udvikling for at reducere omkostningerne og tackle problemer med membranernes tilstopning.

En ny undersøgelse fra Københavns Universitets Globe Institute har styrket teorien om, at neandertalernes uddøen kan skyldes social isolation. Forskere har analyseret DNA fra en nyfundet neandertalertand fra Mandrin-grotten i Frankrig og sammenlignet det med tidligere fundne neandertaler-genomer. Resultaterne viser lav genetisk diversitet blandt neandertalere, som boede sammen, hvilket tyder på små isolerede grupper. Denne mangel på genetisk variation kan have påvirket deres evne til at tilpasse sig miljøændringer og dermed bidraget til deres uddøen. Fundet er det første neandertaler-genom, der er sekventeret uden for Max Planck Instituttet i Leipzig.

Jeg faldt over denne artikel på lemmy. Den er utrolig velskrevet og præcis, så jeg kraftigt at læse den. Det er naturligvis ikke noget studie, men anektodisk set, har jeg oplevet det samme.

Gennem tests med en hud stand-in har en trio af fysikere fra Danmarks Tekniske Universitet rangeret de typer papir, der har størst sandsynlighed for at give paper cut. I en artikel offentliggjort i Physical Review E har Sif Fink Arnbjerg-Nielsen, Matthew Biviano og Kaare Jensen testet skæreevnen og omstændighederne involveret i paper cuts for at sammensætte deres rangliste.

Artikel mm. kan findes her https://github.com/Jensen-Lab/PhysicsOfPaperCuts

Artiklen refererer til en debat mellem to forskere fra Aarhus Universitet, hvor emnet om forskningsintegritet og uafhængighed i forbindelse med erhvervssamarbejder bliver diskuteret. Havbiolog Stiig Markager udtrykte kritik på P1 Debat om, at forskere kan blive påvirket af økonomiske interesser, hvilket han mener kan føre til biased forskningsresultater, især når store beløb er involveret. Ole Hertel, prodekan ved Aarhus Universitet, svarede med at forsvare universitetets praksis, hvor han understregede, at der er strenge retningslinjer og juridisk bindende kontrakter for at sikre forskningsfrihed og uafhængighed. Markager svarede tilbage i et debatindlæg og fastholdt, at økonomiske incitamenter kan påvirke forskningen.

Artiklen, Game Changer: Exploring the Role of Board Games in the Lives of Autistic People, er tilgængelig som Open Access.

Hvor blev neandertalernes Y-kromosom af?

Jenny Graves, æresprofessor i genetik, diskuterer, hvorfor moderne mennesker ikke har arvet Y-kromosomet fra neandertalere. Mens Homo sapiens-genomet indeholder fragmenter af neandertal-DNA, mangler Y-kromosomet, som bestemmer det mandlige køn.

Neandertalerne og moderne mennesker adskilte sig for mellem 550.000 og 765.000 år siden og mødtes igen for omkring 47.000 år siden, hvor krydsning fandt sted. Det meste neandertaler-DNA findes stadig i moderne mennesker, undtagen Y-kromosomet.

Forskellige teorier foreslås:

1. Neandertalernes Y-kromosom kan have haft skadelige mutationer.
2. Det kan være blevet tabt gennem evolutionære processer.
3. Parringsmønstre kan have påvirket overlevelsen af Y-kromosomet.
4. Ifølge Haldane’s regel kan hybrid afkom have lavere fertilitet, især hanner med forskellige kønskromosomer.

Y-kromosomet kan have udviklet sig hurtigt og fungeret dårligt sammen med moderne menneskers gener, hvilket førte til dets forsvinden. Dette kan også have bidraget til adskillelsen af neandertalere og moderne mennesker som separate arter.

Det kan man vel egentlig godt forstå nogle forskere ikke er så glade for.

Clemens told The Bookseller : "I only found out about this via word of mouth in the past few days. I was shocked that they had not publicised this more widely to their authors, as the use of AI and LLMs is a prominent concern for academic researchers today."

Fra artiklen:

Forskerne bag det nye studie har sammenholdt resultaterne fra tre enorme amerikanske sundhedsundersøgelser. Undersøgelserne strækker sig over 20 år og inkluderer næsten 400.000 sunde amerikanere, der ikke havde alvorlige kroniske sygdomme.

I løbet af de 20 år døde cirka 165.000 af deltagerne. Studiet viser, at de, der tog multivitamin, ikke levede længere end dem, der ikke gjorde.

Men generelt anbefaler hun, at kosttilskud i form af mineraler og vitaminpiller tages i samråd med lægen.

»Man skal ikke bare tage kosttilskud, man skal gøre det, fordi man har behov for det.«

Og direkte link til studiet: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2820369